Historie
De tidligste tegn på civilisationer i området er fra omkring 3000 f.Kr. Fra ca. år 500 f.Kr. og fremefter var området under persisk overherredømme, efterfulgt af makedonisk, ptolomæisk og seleukidisk. I det første århundrede f.Kr. indtog den voksende romerske republik hele den østlige del af Middelhavsområdet, og regionen blev sluttet sammen med det meste af Europa og Nordafrika i en eneste politisk og økonomisk enhed. Denne enhed var med til at muliggøre udbredelsen af kristendommen. Ved begyndelsen af det 5. århundrede var en stor del af Mellemøsten kristent.
Indtil Islams fremkomst i det 7. århundrede ef.Kr var der ikke megen sondring mellem det der nu er Europa, og det der nu er Mellemøsten. I 634 drog Muhammeds tilhængere ud fra Medina på den arabiske halvø og besatte Palæstina, Mesopotamien, Syrien, Egypten og Persien. Størstedelen af befolkningen i de erobrede områder omvendte sig til Islam i løbet af to generationer.
Den moderne historie er domineret af mange politiske og økonomiske konflikter. Mange kristne fra Mellemøsten og Nordafrika er i stort tal emigreret fra området i løbet af de seneste 100 år. I 1900 udgjorde lokale kristne ca. 20 % af befolkningen. I dag er det tal mindre end 5% i hele regionen. Politisk ustabilitet, krig og socialt pres har fået mange lokale kristne til at emigrere til Vesten fra deres hjemlande. Mange kristne ønsker at deres børn skal vokse op i et miljø hvor de ikke udsættes for pres. For dem der er blevet tilbage, er satellit-tv en af de bedste måder hvorpå man kan hjælpe isolerede kristne familier ved at sørge for at de kan få daglig opmuntring og støtte.

Canada
Dansk
International (English)
Suomeksi
Auf Deutch
Great Britain
Norsk
En Espanol
Svenska
USA